PRIVATE VEJE - SPØRGSMAL OG SVAR.

I denne folder er samlet en række ofte forekommende spørgsmål og svar vedr. private fællesveje.

Har du behov for mere uddybende svar eller andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunen.,

Indledningsvis nogle definitioner:

Hvad er en offentlig vej?

En vej, der er tilgængelig for almindelig færdsel og som administreres af stat, amt eller kommune.

Hvad er en privat fællesvej ?

En vej, der er færdselsareal for anden ejendom, end den ejendom, som vejen er beliggende på (når ejendommene ikke har samme ejer).

Forhold vedrørende disse veje reguleres efter "lov om private fællesveje" .

Der kan være andre former for private veje, som ikke er omfattet af loven.

Hvad er veje i byområde?

Veje i byer og i områder, der efter kommunalbestyrelsens beslutning er tildelt "bystatus": dvs. sommerhusområder og landsbyer, jf. kommuneplanen.

Hvad er veje på landet?

Veje i områder, der ikke er omfattet af definitionen på byområde.

************


Hvem bestemmer om en vej er privat eller offentlig? Kommunalbestyrelsen beslutter om en privat vej skal optages som kommunevej eller om en kommunevej skal ændres til privat vej.

En privat vej kan evt. samtidig fungere som offentlig sti.

Hvad er min ret og pligt som "vej-ejer"?

Private veje er normalt en del af en privat ejendom.

Ved angivelse af ejendommens areal anføres derfor: "heraf vej xx m2",

Har man et vejareal over sin ejendom, har man normalt ret til at færdes på arealet.

Ejerforholdet er uden betydning for vedligeholdelsespligten. Vejareal er i øvrigt vurderet til O kr.

Der betales således ikke ejendomsskat af vejareal og ejer­ forholdet har primært en administrativ funktion.

Hvem skal vedligeholde en privat fællesvej i byområde? Ejerne af de tilgrænsende ejendomme.

Normalt vedligeholder grundejerne vejen ud for egen ejendom.

I andre tilfælde kan der foreligge en kendelse, der nærmere beskriver hvordan og hvornår vejen vedligeholdes.

Endelig kan vejen vedligeholdes efter frivillig overenskomst f.eks. af en grundejerforening.

Kommunen bestemmer i hvilket omfang og på hvilken måde vejen skal vedligeholdes.

Efter loven skal vejen holdes i god og forsvarlig stand, under hensyn til færdselens art og størrelse.


Hvem skal vedligeholde en privat fællesvej på landet? De grundejere, der har ret til at benytte vejen, vedligeholder vejen i forhold til deres brug af denne.

Er der ikke enighed om hvordan og hvorledes vejen skal vedligeholdes, kan kommunen afholde vejsyn og afsige kendelse om vedligeholdelsen.

Hvem skal rydde sne på en privat fællesvej? De samme, som er forpligtet til at vedlige­ holde vejen, skal også rydde sne og træffe foranstaltninger mod glat føre.

Undtaget for pligt til snerydning

er veje i sommerhusområder.

Hvem skal renholde en privat fællesvej?

De samme, som er forpligtet til at vedligeholde vejen, skal også fjerne ukrudt og affald m.v., samt renholde grøfter, nedløbsriste og rørgennemløb.

Må man etablere en ny udkørsel til sin ejendom?

En ændring af udkørselsforholdene skal godkendes af kommunen. Der må normalt kun etableres 1 udkørsel pr.

ejendom.

Hvor sættes hegn eller plantes hæk ved skel til vej? Hegn skal sættes helt på egen grund, og hæk skal plantes i en afstand, så den til enhver tid kan holdes indenfor skellinien (Hegnslovens § 11).

NB: På hjørnegrunde kan der være tinglyst servitut om oversigtsareal, hvor evt. beplantning skal holdes nedklippet (normalt i en højde af 0,8 - 1,0 m).


Hvem skal vedligeholde beplantning langs vej?

I byområder skal grundejeren holde træer og buske langs privat fællesvej klippet, således at vejen friholdes i en bredde af 5 m (ved smallere veje dog højst fra skel til skel) og i en højde af 4 m.

På landet er der ikke tilsvarende regler. Der vil det være et spørgsmål om vejens almindelige vedligeholdelse.

Hvem (udover beboerne) må færdes på en privat fællesvej?

På veje i det åbne land, må man færdes til fods eller på cykel (Naturbeskyttelseslovens § 26).

Ejeren kan dog i visse tilfælde ved skiltning helt eller delvis forbyde færdsel (Mark- og vejfredslovens § 17).

På veje i byområder må man almindeligvis færdes, når færdselen er af samme karakter som beboernes egen færdsel.

Uenighed om færdselsret ad en vej afgøres af dom-

stolene!


Må man spærre en vej?

Private fællesveje og stier må ikke afspærres uden kommu­ nens og politiets godkendelse.

Bl.a. hensyn til brandvæsen og renovationskøretøjer gives tilladelse kun i særlige tilfælde.

Må der lægges trafikhindringer på rabatter?

Rabatter er en del af vejarealet. På rabatarealer må derfor ikke anbringes sten eller andre genstande, som evt. kan skade trafikanter.

Rabatter skal friholdes for træer og anden beplantning. Rabatter vedligeholdes i nødvendigt omfang af hensyn til færdslen (se: vedligeholdelse af veje).

Hvem opsætter vej navneskilte?

Kommunen opsætter nye skilte og udskifter defekte skilte efter gældende regler.

Skilte, der opsættes efter ønske fra grundejere, betales af disse.

Må man opsætte færdselsskilte på private fællesveje? I byområde skal opsætning af

færdselstavler på private fælles-

veje godkendes af kommunen

og evt. politiet.

På landet skal færdselstavler godkendes af politiet. (Færdselslovens § 97).


Privatvejsloven er grundlag for folderens informationer, med mindre andet er angivet.

Rev. november 2003